01.

Undervisning

Parat til Start tilbyder fag, der udvikler og modner og giver mod til at fortsætte og prøve mere. 
Vi har fag til hjernen, til kroppen, til sindet, til det sjove arbejde, til det hårde arbejde, fag der styrker fælleskabet og hjertet og fag, der indeholder det hele på en gang.

02.

Praktik/Job

Vi finder i samarbejde gode praktikpladser, hvor du kan snuse til jobmuligheder, fordybe dig i arbejdsområder, få nye bekendtskaber og få kompetencer, der er guld værd at have med, når du engang skal ud at have dig et job.

03.

Udslusning

Vi tilstræber, at du ved, hvad du skal, når forløbet på skolen er slut. Det kan være job, uddannelse eller anden beskæftigelse. For at lette overgangen til det nye, kan du, i en periode fortsat have kontakt til din kontaktlærer. Det er også muligt at blive ved med at komme i klubben om onsdagen.

Klar til job

Parat til Start er et tilbud til elever med særlige behov. Det vil sige, personer, som har brug for særlig støtte og omsorg til at frigøre ressourcer og se muligheder i egen udvikling og i en fremtid på arbejdsmarkedet.
Skolens målsætning er at hjælpe eleverne hen imod en selvstændig voksentilværelse og at forberede dem til arbejdsmarkedet eller videre uddannelse. Det sker ved, at de opnår større selvindsigt, får blik for egne muligheder og får styrket de faglige, sociale og personlige kompetencer.

Vores skole har
plads til ca.

0

elever

Du får din egen kontaktperson

Når du begynder på Parat til Start, får du en kontaktlærer. Sammen lægger I planer for, hvad du skal lære den næste tid og finder praktikpladser.

Vores fag

Her ser ud et udvalg af de fag der tilbydes på skolen. I alle fag tilpasser vi undervisningen til dit niveau.

Dansk

Undervisningen tilrettelægges efter dine behov. Alle har egne individuelle forløb, samtidig med at vi også altid arbejder med noget fælles.

Matematik

Undervisningen fokuserer på at det generelle niveau og troen på egne evner i faget hæves.

Madlavning

I madlavning gives basal viden om råvarer, hygiejne, i at håndtere køkkenredskaber og i sunde madvaner. Vi laver mad ud fra sunde opskrifter.

Temadag

Af og til sløjfer vi det normale skema og laver en temadag. Det kan være jule klippe-klistre, filmdag eller emner omkring det at søge og have et job.

Vi bor i Århus

Vi bor i Aarhus C tæt på Park Alle, Aarhus Banegård og Rutebilstationen. Vi bor på 3. og 4. sal, og vi har den dejligste udsigt fra vores altan mod Regnbuen på Aros og byen mod nordvest.

TOP